Opdragelse har fanden skabt, lev dit liv sammen med dine børn

Her er hele banden på vej på Road Trip, tre måneder i Europa
Her er hele banden på vej på Road Trip, tre måneder i Europa
Det her er lykken når man elsker vandmelon
Det her er lykken når man elsker vandmelon
Silke på tre år holder en krokodille
Silke på tre år holder en krokodille
En svævebane et smukt sted midt i Spanien, FOTO Thomas Felumb
En svævebane et smukt sted midt i Spanien, FOTO Thomas Felumb
Guggenheim Bilbao, Storm og jeg havde begge en fantastisk oplevelse
Guggenheim Bilbao, Storm og jeg havde begge en fantastisk oplevelse

Se, her kunne jeg jo skrive en ekstremt lang artikel om balancen mellem laissez faire pædagogik og fri opdragelse og så tigermoderens strategier, og om hvorfor og med hvilke erfaringer og overvejelser, min mand og jeg er landet, hvor vi er. Men jeg vil prøve at holde mig til den helt enkle model.

 

Hvis man vil vide noget om, hvordan man kan forholde sig til at opdrage (eller ikke opdrage) børn, kan man læse mange gode og lige så mange dårlige bøger om sagen. Man kan også læse nogle af de andre ting, jeg har skrevet her på sitet: De handler ikke om at opdrage, men om at respektere og om at leve og være. For det er disse fænomener, der bør træde i stedet for "opdragelse". 
Læs for eksempel "Husk at leve" og "Når du strammer garnet"

Desværre er der en tendens til at anbefale vanvittigt meget kontrol på dette område, og jeg vil med SpeltmorProjektet åbne for et helt andet perspektiv. 
Læs her et metaudbrud om det maskinelle børnesyn. 

 

Min strategi nu, hvor den ældste er næsten tretten og den yngste fem uger, er: 

  1. Find ud af, hvad der er rigtig vigtigt = hvad ønsker du de har lært, når de bliver teenagere (dvs når du ikke længere kan få lov at lære dem så meget)
  2. Fokuser på det og kun det (drop svigermors, pædagogers, avisskriveres, veninders ambitioner)
  3. Sæt grænser der, hvor de er = rundt om dig selv. Dvs vær autentisk, vær dig selv, sig, hvad du tænker og mener (også til en treårig) og tillad dine børn det samme.

Der er ingen attenårige der spiser pasta med fingrene, glemmer at skylle ud i toilettet og sover i smørhullet. Med mindre det var netop dét, du gerne ville lære dem :-)

 

Fordelene ved dette er:

  1. Du gør det altid godt nok, for det eneste du forventer af dig selv er at du er dig selv (og det er svært at undgå)
  2. Du har et fokus, som du selv har valgt og du kan sige fra overfor alle de andre ('det skal nok komme, jeg har ikke tralvt med at lære dem det, de er jo så små endnu'- øv dig på den sætning eller en tilsvarende, der fungerer for dig)
  3. Du får lov at være nærværende og sammen med dig selv, når du er sammen med din familie, i stedet for at være projekt-forælder med exempelvis konsekvens strategi (som er stress fordi du jo 'ødelægger' det hele hvis du en dag bare ikke orker at stille krav - og i øvrigt også på mange andre planer en dårlig strategi)

Det svære kan være at give slip på alle forestillingerne om, hvordan familielivet 'bør' være og turde være sig selv og rumme at børnene er dem selv. Det betyder ikke, at man ikke skal gøre sig en bunke overvejelser over livet med børn - det synes jeg bestemt, man skal - men en af mine kæpheste er netop, at vi moderne forældre bør droppe projekterne, alle vores forestillinger og ambitioner om barndommen og begynde at tillade barndommen at ske, tillade livet at udfolde sig frit og utvungent, rumme op og nedture og gribe og værdsætte øjeblikkene et ad gangen. Allesammen. 

Februar 2012

 

For dem, der har lyst til at hente inspiration, har jeg skrevet en fin ting om blancen mellem frihed og struktur her.

Læs flere artikler i: