Snøblen - fin app for de yngste

Snooble er et ipad spil til de yngste, og det er på alle måder i en anden liga, end alt, hvad jeg ellers har set.  Kan måske sammenlignes med nogle af fusentasternes spil, men med den store forskel, at her er alting tegnet og malet i hånden af en sand kunstner. 

Det er ingen hemmelighed, at det er min bror og hans livsledsager, der har udviklet det, men det gør det jo altså ikke mindre fint. Også rigtig hyggeligt, at det er mine egne børn, der optræder i traileren.

 

 

Spillet er udviklet af musiker og ergoterapeut OG (saftsus'me også) billedkunstner Naja Witt, som har skrevet boget "Snøblen", der udkom på familieforlaget for nogle år siden. Snøblen er i gameplay på jagt efter hjerter og tal. Det kræver at man udvikler sig motorisk, idet det styres ved at man hælder skærmen i den retning, Snøblen skal bevæge sig. De spil, som ligner og som er henvendt til de yngste børn, er som regel styre ved, at objektet følger efter barnets pegefinger. Men her har ergoterapeuten den indvending, at der er for lidt mototrisk udfording i den måde at spille på. Så det her kræver faktisk noget langt mere rumlig forståelse, og udvikling af øje-hånd korrodination og så videre. 

Jeg synes faktisk også, det er en rigtig fin ting, at et ipad spil til målgruppen 2-5 år faktisk kræver voksen-assistance. Det er hyggeligt at spille sammen med de yngste, og de har jo rigtig meget glæde af at spille sammen med nogen, som jeg før har skrevet lange artikler om. 

Men ikke nok med det. Musikken er originalt skrevet til spillet, og er smuk, og kører i laaaaange loop, så intet menneske kan blive irreteret over den. Det er undertegnede ellers verdensmester i og mine børn må lide den skæbne at spille deres spil uden lyd, simpelthen fordi de her korte, metalliske gamer-loop-lyde driver mig til vanvid. Men her er der noget til sjælen. 

På samme måde er stemningen i spillet præget af de håndtegnede elementer og deres todimensionelle, kunstneriske udtryk. Mange spil er designet på computer, og det fremgår tydeligt af grafikken, også når den er fin, er den alligevel lidt blank, glat, upersonlig. Det kan man på ingen måde sige om Snoobles, som er så fin og håndtegnet. Man kommer lidt til at tænke på Peddersen og Findus. 

Hvad mere? Tempoet er stille og roligt, opgaven er at finde kys og kærlighed derude i de håndtegnede baner, uden at vælte potteplanterne. Banerne er simple, men da spillet er svært nok at lære at styre, kan man glæde sig til at spille det i lang tid. Det er sindssygt billigt at man kan få det for tretten kroner. Der er i øvrigt også baner, hvor man skal finde tallene, i den rigtige rækkefølge. En fin, overskuelig opgave for de yngste gamere. 

Man kan i øvrigt læse bogen på snøblen.dk eller købe den fysiske bog (også på hjemmesiden). 

Læs flere artikler i: