Sandheden om Sundheden, om at spise sig rask

Denne TED finder jeg vanvittigt inspirerende. Her på sitet kan man læse mine argumenter for, "lyt til dig selv"-kost - men jeg må dog indrømme, at denne dames kamp for sit helbred, og hendes helt simple metode til funktionel kost har inspireret min egen ernæring meget. At spise efter hendes model, står for mig ikke som modsætning til at lytte til mig selv. 

Helt lavpraktisk siger hun, at vi skal spise økologisk, og at kød og æg skal komme fra græsfodrede dyr (også øko helst). Vi skal indtage ca fire tallerkenfulde mad dagligt, fordelt i lige (volumen) mængde mellem: 1. Blade, 2. Kål/løg, 3. Frugt/grønt med anden farve end grøn, 4. Proteiner fra fisk, æg, kød. As simple as that. Alt, hvad vi indtager derudover er ikke mad som sådan, men treats. Meget simpelt. Virker for mig.

Og så har hun jo altså rejst sig fra en kørestol, hun var blevet sat i af multiple sclerosis med denne strategi. Respekt for dét. Se med. Det er tyve minutter værd.

 

 

Når nu vi er ved det med at spise sig sund og rask, vil jeg gerne anbefale mine egne to artikler om at finde vej i helsejunglen. Den ene er sådan lidt overordnet, den anden mere praktisk instruerende. For der må ikke gå ekstremisme i den, og slet ikke sådan noget hard core: Jeg lukker alle andre input ude og lytter kun til den her model, dr Walsh anbefaler. Det er ikke sundt. Hverken for kroppen eller for sjælen. Og slet, slet ikke sundt for de børn, du evt har ansvaret for; børn som efter min mening har brug for at lære at lytte til - og stole på sig selv, når det kommer til kost, helbred, velvære. 

Læs

Sund mad til børn og voksne - verdens bedste metode

"Lyt til dig selv"-kost: Veje og vildveje.

Læs flere artikler i: