Nøj hvor er den sød

FOTO - Thomas Felumb
FOTO - Thomas Felumb
FOTO Thomas Felumb
FOTO Thomas Felumb
FOTO - Thomas Felumb
FOTO - Thomas Felumb

Det her er en sød og blød blå kat. Jeg skal forsøge at skrive, hvordan man strikker den:

Katten kan strikkes af enhver der kan strikke. Kan man ikke strikke vrang, kan den godt laves i retstrik, faktisk også ret sødt. Monteringen er lidt mere kompliceret og kræver nok en person, der er vant til garn og nål. Øjnene vil måske også volde en begynder vanskeligheder, men da kan de let blot broderes på. 

Man bruger uldgarn, gerne noget alpakkablandet noget, så det er vældig nusse-appellerende. Og pinde, der giver tæt strik, altså tynde ift garnet. Så slår man kækt nogle masker op, en tredive-fyrre stykker og strikker glatstrik, til man har et kvadrat - og luk løst af. Dernæst slår du det halve antal masker op, og strikker til der er et rektangel, som er dobbelt så langt som det er bredt - og som jo i sagens natur er halvt så bredt som det første strikkede stykke, men lige så langt.

Halen dannes af en hestetømme, eller hækles måske. Øjnene dannes med tyndt tyndt garn og lille-bitte hæklenål: dan en magisk løkke, og lav 6 fastmasker i denne, træk til. Hækl herefter to i hver, en hel omgang, skift til hvidt og hækl en fm, en udt omg rundt, luk. Skift til hvidt efter første omgang hvis du synes pupillen bliver for stor. Du må prøve dig lidt frem, til du selv synes det ser ok ud.

Fyld katten med fyld fra en billig fiberpude; det holder faconen godt. Og nu det svære: Hovedet dannes af rektanglet. Fold det, så det bliver kvadratisk og sy siderne. Træk lidt i hjørnerne i toppen, og lav nogle sting, så de bliver flade spidse ører. Fyld herefter, og sy risting rundt i åbningen, så du til sidst kan trække sammen, når hovedet har fin facon. Sy øjne på. Kroppen. Fold siderne ind, så hjørnerne bliver til poter. Altså fra hvert hjørne syr du de tilstødende sider sammen, i halvdelen af sidens længde. Så den anden halvdel kan høre til det andet hjørne. Lad midten under maven være åben nok til at fylde, og sy sammen, når du har fyldt. Du kan forme katten lidt ved at sy på må og få gennem  krop og ben. Sy hovedet og halen på. Hækl en snude efter samme device som øjenene, blot kun første omgang, og sy på. Du bliver også nødt til at lave en mund, for som Silke sagde (halvandet år), da jeg havde lavet den på ægte steinervis, uden: 'Hvis den ikke har nogen mund, kan den ikke sige MIJAUUU'

Det er skævt og skørt, men faktisk også vældig nuttet!

P.S. ved godt monteringsforklaringen er håbløs. Prøver med en tegning snarest. Send mig en mail på cecilie@speltmor.dk hvis det haster...

Læs flere artikler i: