Der er på det seneste flere, som har sprugt, hvordan jeg underviser og hvilke materialer, jeg bruger. Derfor skriver jeg denne lille blogpost om den del af hjemmeskolen, som ligner skole-undervisning. Jeg vil gerne understrege, at dette så langt fra er hele historien om hjemmeskolen hos familien Spelt, at vi først og fremmest lever på en præmis af gensidig respekt, hvor vi lytter til hinanden, respekterer hinandens forskelligheder, støtter hinandens optagetheder og interesser, svarer på alle spørgsmål.
Jeg lurer på en anden artikel, om ”Det vigtigste ved hjemmeskolen” - og dette, selve den skolelignende undervisning, er helt sikkert ikke det vigtigste ved hjemmeskolen. Men det er der, det har betydning og her kommer det.
Religion. Hos os er vi kristne, og i religion har vi kristendom. Vi læser Anne deVires ”Børnenes Bibelbog”, som er en fantastisk børnebibel med stor sammenhængskraft. Den er meget religiøs, men den er ikke dogmatisk og heller ikke dramatisk. Den er fin. Fin i tonen, fin i formen, fin i valg og fravalg. Vi læser fem dage om ugen et kapitel, mens vi spiser morgenmad. Det er hverdagene. I weekenderne, når far er hjemme laver vi som regel noget andet over morgenbordet.
Matematik. Ambitionsniveauet i matematikundervisningen er højt. Børnene på 2 et halvt, knap seks og otte et halvt går i hhv børnehaveklasse, første klasse og anden klasse. Den yngste skal måske gå i børnehaveklasse nogle år i træk, vi får se. Vi tæller, øver tabeller, øver tallenes navne, studerer hvorfor i alverden tallene på dansk (og andre sprog) hedder det, de hedder. Og så følger vi et matematiksystem, som hedder Matematrix. Der er ikke nogen speciel grund til det, andet end at vi havde grundbøgerne til femte, sjette og syvende liggende, og vores ældste dreng fandt dem meget interessante. Da vi havde forsøgt at læse dem flere gange, blev vi enige om at gå lidt tilbage til begyndelsen og starte fra starten. Og købte Matematrixbøgerne til første klasse. Det er et fint nok system, enkelte opgaver synes vi er ulogisk sat op, og så laver vi supplerende en side, hvor vi sætter dem mere logisk op, så vi synes, de giver mening.
Vi laver som regel en, nogle gange to sider i matematikbogen på de dage, hvor vi laver denne type skolearbejde. Det gør vi i princippet altid – lige bortset fra, når vi holder fri. Det betyder, at vi ikke holder fri fra skole om søndagen og i sommerferien, men til gengæld hvis vi er trætte eller tager på udflugt eller rejser til Italien. Eller hvis vejret er vildt godt og det eneste vi gider er at hoppe i trampolin. Til gengæld laver vi egentlig ret meget skolearbejde, når vi er syge.
I matematik bruger vi også Pixelines matematikspil, og ipad apps'ne: Lolas matematiktog (1 og 2), Abemat og Tællespillet.
Jeg underviser ikke min ældste datter i matematik, da hun har bestået folkeskolens afgangseksamen og tydeligt ikke er særlig interesseret i matematik. Det kan ske det ændrer sig. Vi får se.
Dansk.
Vi har brugt Alkalærs læse-letbøger, ABCplakater, diverse læse-letbøger (vi har en stor samling). Vi bruger ”Min første Danskbog” (som hedder ”Min anden danskbog” i anden klasse osv) systemet fra Delta, tegnet af Maj Rørup – valgt fordi vi godt kan lide tegningerne. Illustrationerne betyder meget for stemningen. Vi gør ikke vildt meget ud af håndskrift, men hygger os meget godt med de andre opgaver.
De to mellembørn på fem og otte læser en læsetræningsbog dagligt.
I dansk bruger vi alkalærs ”søde ord” app og ”bogstavspillet” og Lolas ABCtog.
Litteratur. Vi læser for tiden ”Sommerfulgedalen” af Inger Kristensen. Et eller to digte pr uge. Samtidig studerer vi sommerfugle i naturhistorie-undervisningen. Min ældste datter læser et valgfrit litterært hovedværk pr måned og skriver lidt om det i en form for synops. Desuden arbejder hun på at skrive en roman, en samling af moderne eventyr, og en novellesamling. Jeg er ved at skrive en bog om hjemmeundervisning sammen med nogle af de garvede hjemmeundervisere (ikke at det tæller som litteratur, men det tæller som at skriftsprog er vigtigt). Vi læser naturligvis mange forskellige børnebøger og tegneserier, vil være lidt tumpet at begynde at skrive en liste. Vi har en meget stor samling børnebøger, både litterære og faglige.
Min ældste datter læser ustandseligt på dansk og engelsk, så i realiteten er der masser af mere litteratur i hendes liv - men jeg kan jo ikke få alting med i en sådan artikel her.
Engelsk.
I engelsk ser vi børne-tv-udsendelser fra BBC, og bruger app'en PiliPop, hvor børnene tilgegner sig gloser og så småt sætninger. De spiller Pili Pop dagligt ca et kvarter (de bestemmer selv hvor meget), og vi ser en BBC udsendelse to til tre gange om ugen. Vi taler også meget om gloser på andre sprog, men det er kun engelsk, vi systematisk forsøger at tilegne os.
Verdenshistorie.
Vi læser ”Børnenes Verdenshistorie” af Nils Hartmann. Et opslag omkring fem gange om ugen. Jeg læser højt, og vi kommer vidt omkring i samtalerne, der følger i kølvandet.
Naturhistorie. Børnene spørger så meget til naturen, og vi læser og studerer og slår op og diskuterer og tørrer blomster og kigger i mikroskop. Det er spændende. Vi bruger mange forskellige bøger og enkelte hjemmesider. Danske dyr er en god side, og Dansk ornitologforening gør det også godt. Vi bor lige ved Damhussøen, hvor fuglelivet er rigt.
Geografi.
I forbindelse både med naturhistorie og Verdenshistorie, kommer vi på alle mulige måder rundt i Atlas, globus, stjernekort, Europakort og verdenskort. Og begreber, som hører til (Søer, floder, verdenshave, bjerge, kontinenter, hovedstæder, landegrænser og så videre). Dette kommer sådan set af sig selv.
Latin - sammen med min ældste datter, studerer jeg latin. Vi læser Lingua Latina af Ørberg, bruger Visual Latin af Dwane Thomas og en grammatik og en ordbog. Det smitter naturligvis af på de andre børn, at vi går og øver verber og siger underlige grammatik-ord og taler om gloser osv.
Jeg forbereder stort set intet. Jeg tænker selvfølgelig over, hvad jeg laver og hvorfor jeg gør det, men decideret forberedelse er der ikke tale om. Jeg printer nu og da noget ud, vi skal læse eller lege med.
Ja, kort og lavpraktisk. Jeg har i realiteten meget mere lyst til at fortælle alle de andre historier, men dette er vel også relevant – det praktiske, konkrete. Til slut vil jeg sige, at det aldrig nogen sinde bliver stoppet ned i halsen på mine børn, at denne praksis er udviklet i den proces, livet er; at vi er sammen om at trives med at lære, leve, lege – også på den organiserede måde. I de organiserede perioder. Som nu her lige for tiden.
For det her er ikke et dogme, og vi følger ikke en plan, jeg har strikket sammen i vinterens mørke og som jeg nu med vold og magt stopper ned i halsen på mine børn. Det her er det, der giver mening nu og her for os. Man kan vælge at organisere hjemme-skole på mange forskellige måder, og jeg er bestemt ikke fortaler for at nogen måde at gøre det på, er den rigtige for alle. Men det her er det, der er godt for os. Det her er det, der giver mening og som vi har det godt med. Jeg vil næsten argumentere for, at det her er vores frihed. For vi er nemlig nørder! Vi ELSKER bare bøger, at studere og blive klogere, at boge den og undersøge - både i bøger og udenfor. Så det her, den del af vores liv som passer så fint ind i skole tankegangen, det er en af måderne vi *lever* på - og hvis det nogen sinde kommer til at være tvangspræget, ubehageligt, stift og kantet, så kan jeg love jer for, at vi gør noget andet. På en anden måde. For det er dét, der er krukken med guld i hjemme-valget. At vi dag til dag kan indrette os, så livet giver mening. For os alle seks.
August 2014
