Lifehack - om unschooling. Skal alle børn i skole?

Giv det en tanke: Behøver alle børn gå i skole, er det det opbyggelige, lykkelige, rigtige for alle?

Min ældste datter elsker at gå i skole. Længe før vi andre står op om morgenen, går hun med fjedrende skridt rundt og børster hår og spiser ostemadder, og hun cykler langt i vintermørket for at nå frem til skolen, hvor hun fornøjer sig med venskaber og faglige udfordringer. Skole er det helt rigtige for hende.

Mine to næste børn i rækken, på hhv fem og otte år er helst fri. Helt klart helst fri. De synes, der er for mange mennesker, for mange krav, for meget larm og at det er vanvittigt at bruge så meget tid på det. Mine to mellembørn er hjemmeunderviste (Silke på fem er startet et år "for tidligt" i skole, fordi det gav bedst mening). Det er selvfølgelig et radikalt valg - jeg ser mange mennesker med øjenbrynene helt omme i nakken. Især, når jeg videre fortæller, at jeg stort set ikke underviser dem efter traditionelle metoder; at vi bare lever vores liv, forfølger vores interesser, dyrker vores relationer, dykker ned i vores flip, morer os, sover længe, spiller en hel masse computer og cykler ture, laver mad, hører musik. 

Ja - I kan nok selv forestille jer det. Det er lidt ligesom en søndag. Bare hver dag. Og så alligevel ikke, for vores agenda er så uendelig anderledes, fordi vi netop *ikke* skal op til aldskillelsen mandag morgen, fordi hovedparten af familien (fire af seks) bliver hjemme. Så stemningen er en ganske anden, fokus et andet.

Det er helt klart ret flippet, jeg nægter det ikke. Men det er nok den allerbedste familiemæssige beslutning ever (for os), det gør en verden til forskel. Og vi er jo ikke de eneste mennesker, som finder vej på dette spor. Denne her skønne knægt er værd at lytte til. Han har gået i skole (i modsætning til mine mellembørn, som blot snusede til det og valgte det fra). Men er holdt op med det. Giv ham 11 minutter og bliv klogere. 

 

Læs flere artikler i: