Hjemmeskole. Hvad er det nu for et flip?

storm-ged

🇬🇧 Læs på engelsk 🇬🇧

Der er så afsindig langt fra der, hvor jeg kom fra til der, hvor jeg er nu. Så langt, at jeg føler mig ude af stand til at fortælle. Og samtidig er hjemmeskolen nok det mest radikale valg i flokken af anderledesheder i vores flipperfamilie, og derfor også centralt vigtigt at fortælle om - når nu tonen skal være autentisk og inspirerende. Her kommer første skud af tanker og forklaringer og vinkler på, hvorfor og hvordan og hvad det indebærer og hvad i alverden det går ud på - det der med at lade være med at sende sine børn i skole. 

silke-storm-ipad

For det første.

Hjemmeskole er en mulighed, som er fuldstændig lovlig og egentlig også retså ok let tilgængelig i Danmark. Men valget er ekstremt. At lade være med at sende sine børn i skole, er meget langt udenfor boksen, og vi mødes med øjenbryn, som med lynets hast farer om i nakken på folk, når vi fortæller, at de fleste af vores børn ikke går i skole.

I dags artikel om, hvad hjemmeskole vil sige i familien Spelt, bliver bygget over fire temaer: Nummer et - det juridiske: hvad sker der for det? MÅ man overhovedet lade være med at aflevere børnene i skole?! Har vi ikke skolepligt? For det andet spørgsmålet om arbejde versus fritid. Holder hjemmeskolefamilier så weekend altid? For det trejde: Hvad ER hjemmeskole, ligner det "almindelig skole", bare hjemme ved køkkenbordet? Og for det fjerde: Det store og umulige spørgsmål. HVORFOR i alverden gør vi det? Hvad er meningen?

silke-storm-skriver

Nummer et: Det juridiske: Er det overhovedet lovligt?

Ja. I Danmark er der undervisningspligt, ikke skolepligt. Forældrene har ret til selv at tage ansvaret for denne undervsining, og gør de det, kaldes det hjemmeundervisning (HU). Undervisningen kan forestås af forældrene, af netværk, af privatlærere – det bestemmer man selv. I øvrigt er undervisningen underlagt friskoleloven. For de interesserede vil jeg anbefale frilæring.dk, hvor de garvede koner i HU-sammenhæng vældig pædagogisk og klart har formidlet lovgivning og praksis.

Nummer 2. Har man så weekend altid?

Nej.

Der sker de mest utrolige relationelle ting, når man tager tilknytningen til børnene tilbage og undlader at aflevere dem. Det er IKKE som at have weekend, fordi der ikke skal samles op på fornemmelsen af at høre sammen, fordi der ikke er et opsparet behov for kontakt og opmærksomhed, og fordi der ikke er underskud af TID til at være sammen. Man kommer til at lære hinanden rigtig godt at kende og det ”krævende og insisterende” ved samværet med børnene damper af og bliver stille og roligt. Det gjorde det i hvert fald for mig, da jeg tog min dengang toårige datter og femårige søn ud af institutionerne (opklarende: Jeg har senerehen fået et barn mere, og mine hjemmebørn i dag er hhv to, fem og otte år - de to ældste officielt hjemmeskolede. Derudover har jeg et barn mere, på fjorten, som går i skole). 

Så det er ikke weekend. Det er slut med weekend. Men det er også slut med stressede morgener, hente børn i mørke, våde flyverdragter og fart på sengetiderne. Det er slut med madpakker og forkølelse, slut med forældermøder og at sy navn i jakkerne.

Og ret mange andre, langt mere alvorlige ulemper, som jeg ikke ser nogen grund til at remse op her i første omgang. 

storm-pandekage

Nummer tre. Underviser man dem så ligesom i skolen?

Ja. Og nej. Det bestemmer man jo selv. Når man selv overtager ansvaret for sit barns undervisning, forpligter man sig på at have en plan og en pædagogisk vision (så vidt jeg lige husker). Disse skal godkendes af tilsynet, men skal IKKE nødvendigvis være mage til folkeskolens.

Alle hjemmeskolefamilier forvalter undervisningspligten forskelligt. Jeg vil gerne i særskilte artikler fortælle om vores hjemmeskolepraksis. Her vil jeg blot indrømme, at vi først og fremmest lever vores liv. Når matematik fænger, løser vi matematikopgaver. Når solen skinner tager vi på stranden. Når det er snevejr, drikker vi varm kakao. Mit primære hensyn er trivsel, jeg har altid mit fokus på det gode liv. Og jeg bekymrer mig ikke en hat mere om, hvorvidt mine børn lærer at læse, end om hvorvidt de lærer at spise ostemadder, give hånd og køre på cykel. Eller spille minecraft, eller chatte på engelsk. Mine børn lærer det, de skal lære. Og mere til. Af egen lyst og med let pres fra min side. Der er intet rigtigt system, vi holder ikke skole med skolebøger, men vi lader heller ikke være.

I perioder praktiserer vi noget, som ligner skolearbejde i en times tid om formiddagen ved køkkenbordet, og hver gang kan jeg konstatere, at på de akademsike barometre, lærer de præcis lige så meget i perioder, hvor vi ikke "leger skole" som i perioder, hvor vi gør. Så det er i det store og hele for sjov, vi leger skole. For noget af det er jo sjov. Og det som virkelig ikke er, det gider vi ikke spilde vores tid med. 

fjord-lille

Nummer fire. Den svære. Men hvorfor?!. Hvorfor i alverden gør I det?

Ja. Det er her, øjenbrynene er helt omme i nakken, det er her, det kradser. Men det er bare også her, det bliver virkelig vanskeligt at svare.

Den korte version er: Fordi det er den livsstil, som giver bedst mening for os.

Den paranoide (og det ikke sagt spor sarkastisk) er: Fordi skolen er en masseproduktions-fabrik, som laver lydige skatteborgere.

Den flippede: Fordi vi synes det er vigtigt at være sammen og realisere, det vi brænder for.

Den hyggelige: Fordi det er for vigtigt og for dejligt at følge tulipanerne i haven, at nyde solen, at spise brownie til frokost, at morgenhygge under dynerne i timevis på vinterdage.

Den pædagogiske: fordi vi mener, uddannelse, udvikling, læring, er noget som spontant sker i menneskers liv, når man ikke forstyrrer og stopper det, fordi vi 100% tror på vores børns evne til at finde vej i deres ønsker om at forstå, gribe, bearbejde og sanse verden på en måde, som er langt sjovere, langt mere effektiv OG langt bedre end en virkelighed sammen med mere end 20 jævnaldrende i et topstyret skolesystem.

Den filosofiske: Fordi vi er imod det livssyn, hvor man skal ofre sit liv nu for at få et godt liv senerehen, vi tror på at hver eneste dag er en gave, og bør begribes og fyldes som sådan, ikke anvendes til strategiske formål.

Den anarkistiske: Fordi vi ikke i ret høj grad tror på arbejdsmoral og gentagelse. Man kan lynhurtigt lære at læse, at tale et fremmedsprog, at køre på cykel, når man oplever det er vigtigt. I skolen bestemmer man ikke selv, hvornår man skal lære hvad. Det gør man i langt højere grad hjemme.

storm-pisa

Okay. Der er MANGE grunde til at vi gør det, vi gør. Ovenstående blot et krads i overfladen. Jeg vil gerne henvise til Sir Ken Robinson igen, og også Sugata Mitra, mine store skolemæssige inspiratorer.

Og jeg vil også gerne indrømme, at denne artikel ikke er den mest beåndede, jeg nogen sinde har skrevet. Men succes er: at være kommet i gang med at dele ud af, hvad det vil sige at hjemmeskole. Giv den gas med masser af spørgsmål, så svarer jeg med glæde. Men klap gerne i med at debattere om vi bør hjemmeskole vores børn. For det er heldigvis vores helt eget, private ansvar. 

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her


Kommentarer

Her er et udvalg af de kommentarer der oprindeligt var på denne blogpost. Vi har ikke kunne importere dem automatisk, men der er god viden og feedback gemt i dem, så her er de. Vil du skrive en kommentar, så skriv blot i kommentar-feltet nedenfor :)

***

Vicky Nielsen
Synes det lyder hel fantastisk. Kan godt forstå i gør det. Må jeg spørge hvordan økonomien er i det? 
Det kort svar er, man finder ud af det - Hvis man prioriterer det højt nok, ja så løser man alle de udfordringer der kan være - Også de økonomiske. Penge handler i vores verden om at have til oplevelser, mere end til ting. Og det har vi penge til, så vi er glade :)
***
Kristina Hobbs
Kære Cecilie - Sidder med klump i halsen. Det er en lang historie, men jeg er nødt til at lave om på min ældste søns liv. Han er den ældste af 4 ( 11, 8, 4 og 2), han er meget følsom, meget klog og lærenem, har det svært med kaos, larm og uforudsigelighed - og eksploderer i mange farver, når det koger over i ham. Skolen er en stor udfordring, og lige nu er det endt, hvor han flere gange om ugen tager hjem ( til mig, jeg hjemmepasser den yngste og hende på 4 er kun i bhv 2-3 dage om ugen), efter et hidsigt anfald i skolen. Hans store lyst til at lære, hans gode hoved og vilde refleksionsevne, hans empati og ordrighed - alle hans store kvaliteter er gledet helt i baggrunden i dagligdagen i skolen, hvor han irriteres over de andres modvilje mod læring, deres kaos og lammere og spyttekonkurrencer, han keder sig, han kan ikke klare uroen og Skrigeriet i idræt, til Boldspil, venten foran faglokaler er et mareridt.
Kristina Hobbs
Jeg kunne blive ved. Alt det, han var svært ved, accentueres. Hans potentiale minimeres, der er ikke plads til st han kan mødes på sit eget niveau. Jeg er så ked af det, og jeg tror ikke, der er mere hans ellers meget søde lærere kan gøre. Venner betyder alt for ham. Men skolen fungerer ikke. Når jeg læser dine artikler om læring derhjemme , så ser jeg løsningen for min dreng. Men jeg ved ikke, hvordan man undgår, at han føler det at blive taget ud af skolen som en gigantisk falliterklæring ? Han har brug for succesoplevelser, ikke nakkedrag. Årh sltså , mit hjerte gør så ondt. Men tsk for læsningen. Jeg har også en blog og jeg vil linke til dig næste indlæg. Tak.
Cecilie Felumb Conrad
Tak Kristina - og åh, hvor jeg dog kan føle med dig :) Skriver lige en besked mere privat, tror jeg, vil gerne hjælpe jer. Men altså. Kort: Man kan starte med at tage en pause resten af skoleåret for at lave noget andet. Ikke pga "udbrud" men fordi der er noget andet, man har brug for at fordybe sig i sammen. Så det ikke er et fravalg og et farvel, men et tilvalg og et projekt. Og så behøvs det hverken for dig eller din søn annonceres som forever. Lige nu gør vi dette, det giver bedst mening og er sjovest. KNUS. Og courage! Cecilie
***
Cathrine Legardh
wow, vildt spændende - og inspirerende! hurra for vovemodet og visionerne! du burde holde et foredrag i fx SAMFO!? tak og kh Cathrine Legardh
Cecilie Felumb Conrad
Jeg holder gerne foredrag, Catrhine :) Det er bare at sende en mail. Og tak for rosen, det er altid rart at vide, nogen kan bruge mine tanker til noget :)

***
Søren Kühnrich
Alt hvad du skriver ligner fuldstændig vores liv! Vi har også fire børn (4-12). Den ældste dreng trives ikke i skolen, de to midterste piger synes der er uro og larm i klassen, men har gode venskaber, den mindste dreng går i børnehave ca. én gang om ugen. Mest fordi jeg ikke tør tage mig sammen til at melde ham ud. Jeg er cand. mag., men hjemmegående. Min mand er jurist i et jobcenter. Jeg kunne skrive flere sider til dig...... kan man virkelig holde pause fra skolen f.eks et halvt år for at se hvad der sker? VH Dorthe Merete Kühnrich
At vælge selv at tage ansvaret for sine børns uddannelse er i Danmark en grundlovssikret ret. Dog skal I lave en undervisningsplan med videre - men det er ikke uoverskueligt. Folkeskolen er kun et tilbud. Så ja, I er I jeres fulde ret til at tage jeres børn ud af skolen og se hvad der sker. Og vær tålmodig - Det tager et par måneder for alle i familien at omstille sig til dette nye liv. :) Men det er et dejligt liv. Som den udearbejdende ægtefælle er der også stor frihed, jeg har langt mere kvalitetstid sammen med mine børn, der er ingen sure morgener med at bringe børn ud, jeg står op, hygger mig lidt med dem der er vågne og tager på job i ro og mag. Og når jeg kommer hjem - ja, så kommer jeg hjem til velafbalancerede glade, velstimulerede og harmoniske børn :)
Cecilie Felumb Conrad
Kære Dorthe. JA man kan godt bare holde pause, der er jo i virkeligheden ingen beslutninger, der er "for life" alligevel :) Det tager ca 6 mdr at de-schoole, siger folk, der tager børn ud. Jeg har en på femten, som har gået alm i skole og har det fint med det, men som holder sabbath-år nu, og så altså tre som aldrig har gået i skole. Så jeg har altså ikke erfaring med at tage børn ud af skolen, men ved fra de amerikanske blogs, jeg læser, at folk siger, det tager ca 6 måneder, før skolen er ude af systemet. Det betyder, at det er en virkelig dårlig ide at evaluere netop efter seks måneder, da det først er der, det forventeligt rigtig for alvor begynder at forandre sig inde i barnet. Barnet vil da være fri af skolens systemer, af de mærkelige relationsmønstre, og af altid at blive kostet rundt med og tvunget til at lære det, alle skal lære. Og dermed klar til at være sig selv og kaste sig ud i at lære det, han / hun gerne vil og interesserer sig for. Send mig evt en mail, hvis vi skal tale mere om det :)
***
Aishah Møllerr Pedersen
Endelig fandt jeg en, som skriver det jeg tænker og har tænkt et prs tid, men aldrig taget springet mod: hjemmeskoling og hvad det er for en størrelse. Vi er ikke officielt blevet samlet som familie endnu, da der er en masse formelle papirer der skal på plads, bla. En handleplan på thai. Vi flyttede for snart et år siden til Thailand. Drengene har gået på en skole i nu ni mdr. Det har været ni mdr med ondt i maven, gråd, stress mv. Det har resulteret i at jeg er gået ned med stress pga min arbejdsplads på selv samme skole... Men det er slut. Tig mine ting og gik for to uger siden. Nu mangler vi kun at drengenes semester skutter og at det godkendes i de forskellige kommuner og kontorer. Har ingen ide eller jo lidt om hvordan vi skal gøre det, men først skal de unschooles! De skal af med kronisk ondt i maven, tidligt op mv. Glæder mig til at følge dig.
Aishah Møllerr Pedersen
Og bedst af alt: da mine tvillinger er ekstremt HSP , og storebror i nogen grad, så kan de og jeg bruge dagen som de ønsker den. Jeg håber også at dette er med til at forebygge nogle af de heftige nedsmeltninger som den ene får, og den andens vandren i cirkler alt i mens han mund er et vandfald.
Cecilie Felumb Conrad
Aishah - TILLYKKE med din beslutning. Jeg lover dig, du bliver glad for det. Stil endelig alle de spørgsmål, du har lyst til. Har sådan lyst til at skrive mere om unschooling - nogle gange er det "bare" nogle spørgsmål, der sætter tingene i gang. Courage! Håber alt går glat med papirnusseriet :)

***
Magiaviva Nayadafeliz
Kære speltmor. Jeg ved ikke hvornår du har skrevet dette men det har inspireret mig idet jeg we enig og ønsker det samme for mine børn. Lovmæssigt ønsker jeg at hjemmeskole dem under dansk lov i Spanien hvor jeg er bosat. Hvis du har nogle hints, bring it ón! Jeg søger selv lidt videre. Knus Naya
Kender en som hjemmeunderviser i Spanien. En dansk familie. Skriv lige PB så deler jeg kontakten.
Er pt på tenerife, også en form for Spanien.
***
Jan Teilhof
Glimrende artikel tak :)
***
Ann Katrin Surland
Hvor er det fantastisk og hvor ville jeg ønske jeg boede nabo til dig med min søn, står overfor skole start ( før skole ) med min søn fra 1/3 og alt i mig skriger efter noget andet .. Jeg kan bare ikke finde ud af hva, han er ene barn ekstrem sensitiv ovni dårlig syn der først er opdaget i starten af året, jeg ville gi alt for at kunne finde et sted hvor man var et par stykker der sammen havde hjemme skole, og brugte hinandens styrker Den vej .. Mon det findes ? 

***
Kim Andreasen
Kære Cecilie, Meget inspirerende artikel - specielt fordi vi så småt går med samme overvejelser for at befri vores børn fra en stresset hverdag med alt for lidt tid til bare at "være". Vi har taget første skridt på vejen hertil, da min kone har valgt at være hjemmegående. Vi har 2 børn på 6 og 8 år, hvor specielt vores dreng på 6 er temmelig sensitiv overfor støj, hvilket der må siges at være meget af i de nutidens integrerede institutioner. Eneste bekymring er socialiseringen med andre børn, udvikling af børnenes evnen til at give andre plads mv. Hvad er din holdning hertil?
Jesper Conrad
Kære Kim - Først og fremmest er der en generel misforståelse af hvad "det sociale" er i vores samfund. Ingen børn ville af sig selv opsøge det - der bliver kaldt deres sociale liv frivilligt. Jeg har aldrig set nogle skolebørn der havde sommerfiere opsøge et fællesskab af 28 andre børn på samme alder. Det er en konstruktion. Derudover så oplever børnene netop det du eftersøger - Jeg har aldrig set en skoleklasse være så harmonisk som børneflokken der er når alle os hjemmeskolere mødes. De er omsorgsfulde, sociale, vil hinanden, giver plads til hinanden - og vi har aldrig oplevet mobning. Det er et skolefænomen.

🇬🇧 Læs på engelsk 🇬🇧

Hjemmelavet håndholdt Sushi: Sund og hurtig hverdagsmad
Mere om hjemmeskole. Seks klassiske spørgsmål.

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)