Helende Olier - Saras historie

Her er min veninde Saras historie, den vil jeg gerne dele på min blog. Vi har skrevet den sammen. Den er også udkommet i bladet Passion and Purpose. 

Hjertets vej er håbets

Saras fjerde barn, Miranda har cystisk fibrose, i stedet for at give op, har Sara holdt hjertet åbent og fokuseret fuldstændig på velvære.

Sara Speyer er uddannet biopat, psykokinesiolog, zoneterapeut og reikihealer og studerer indiolog på Københanvs Universitet Hun er, sammen med sin mand, initieret i den meget inderlige yogaform kaldet Kriaya Yoga, og hele familien med de tre hjemmeboende børn har en daglig yoga og meditationspraksis.
Sara er mor til fire, og har taget sine tre yngste børn ud af skolesystemet og underviser dem selv. Her fortæller hun, hvordan hun har turdet følge sit hjertes vejviser og fundet frem til en aromaterapeutisk behandlingsform har gjort en verden til forskel for den tiårige Miranda.

Med hjertet som vejviser

Vi har en datter, Miranda på 10 år, som har cystisk fibrose. Vi har vidst det, siden hun var lidt over en måned gammel. Lige fra starten har jeg fulgt mit hjertes guidance i forhold til hvad, jeg kunne gøre for Miranda.
Som så mange andre CF'ere får Miranda en del daglig medicin, får hyppigt kure med intravenøs behandling og er til månedlig kontrol på Rigshospitalet (det er Skejby Sygehus, hvis man bor tættere på dette). I over 2 år har Miranda haft en kronisk infektion i lungerne (bakterien achromobacter xylosoxidans). Bakterietallet har ligget på omkring 12 i lang tid og lungefunktionen har været jævnt faldende.

Det gode samarbejde

Lægerne er fantastiske. Jeg oplever dem som meget kærlige i deres tilgang og vi har et rigtig godt samarbejde. De ved f.eks. godt, at jeg supplerer deres behandling med en masse ting og jeg er altid åben omkring hvad, jeg gør. F.eks. giver jeg Miranda en bestemt slags mælkesyrebakterier, gode vitaminer og mineraler, kosttilskud med hvidløg, gurkemeje og andet. Jeg tager hende også jævnligt til lydhealing hos Camilla Lund Sørensen.
I tråd med dette er jeg med i en del facebookgrupper, hvor folk med cystisk fibrose - og forældre til børn der har det - deler erfaringer om alle mulige slags medicin, ernæring, terapi og kosttilskud, der kan gøre noget godt for tilstanden.
I disse grupper er der med jævne mellemrum nogen, der begejstret nævner ord som 'Thieves' og EOs (essential oils dvs. æteriske olier). I marts 2015 så jeg endnu et af disse vidnesbyrd om en mor, der havde fået sin søns MRSA (multiresistent staphyloccoccus aureus) til at forsvinde blot ved brug af disse æteriske olier.

Kunne det nu passe? Jeg skrev en privatbesked til moderen for at få mere at vide og i løbet af den korrespondance kunne jeg i mit hjerte mærke at disse æteriske olier ville være det helt rigtige supplement til lydhealing, store doser vitaminer, probiotika, hjemmeliv og alt det andet, vi gør for Miranda.

De helbredende olier

Selvom det strengt taget ikke var nødvendigt, lagde jeg ud med at bestille et startsæt med 10 æteriske olier, en diffuser, noget materiale og nogle vareprøver. Jeg tænkte, at dette ville være en god måde at lære de æteriske olier at kende. Derudover bestilte jeg oregano, tea tree og rosmarin, fordi det var nogle af de æteriske olier, som jeg havde fundet i relevante forskningsresultater på Pubmed. Jeg bestilte også kosttilskuddet 'Inner Defense', med hvilket man kan indtage nogle af disse olier i kapsler.

Samme dag som vi havde modtaget pakken, udrettede vi følgende: Vi stoppede en hikke ved rent intuitivt at putte en dråbe Stress Away rent på brystbenet. Vi masserede en iskiaslignende smerte væk med ’PanAway’ blandet med kokosolie. Vi diffusede ’Joy’ og følte os dybt forankrede i lykke. 'Rimelig mange succeser,' tænkte vi, 'på en enkelt dag'. Og det var det. Sagen er jo så, at succesen fortsatte næste dag, dagen efter og faktisk fortsætter.

Den daglige, rituelle aromaterapi

Vi bruger de æteriske olier hver dag med et ret fast program, og håber derved at de - sammen med medicinen og de andre tiltag - formår at få achromobacterien til at flytte ud af Mirandas lunger. Lige præcis disse æteriske olier har så fin og ren energi, at man kan mærke, at de arbejder på helt andre, subtile niveauer end nogen andre, æteriske oliemærker, jeg har prøvet.

Når  hjertet er åbent og energien strømmer frit, kan man tydeligt mærke forskel i kvalitet. De andre æteriske oliemærker, som jeg har erfaring med, har en helt anden, meget grovere kvalitet, og de indvirker så kun på det groveste planer. Ved energetiske tilstande sidder kodningen dybt indlejret i den subtile krop og derfor giver det for mig god mening, at det kun er æteriske olier af ren, høj kvalitet, som indvirker på den subtile krop og de fine niveauer, der gør en forskel for Miranda.

Vi diffuser 2-3 gange om dagen, vi bruger nogle olier til at massere på fodsåler, ryg og brystkasse om aftenen og vi bruger dem også til hverdagsagtige ting såsom at lindre kløe fra et myggestik, dæmpe en solskoldning og gøre et hosteanfald mere effektivt. CF’ere har brug for at kunne hoste slimet væk på en effektiv måde. Visse olier er også fantastiske til søvn, andre til at højne meditation.

Det lange træk

Med cystisk fibrose er det 'det lange, seje træk' og der findes ingen mirakelmidler eller hurtige løsninger. Vi har brugt de æteriske olier i 4 måneder nu og det er måske lidt tidligt at sige noget definitivt, om en eventuel virkning. Der er dog indikationer på, at de hjælper hende, for efter at vi begyndte at bruge de æteriske olier, er bakterietallet faldet fra 12 til 7. Lungefunktionen steg efter en enkelt måned med 27%, så den kom op i normalområdet. Lungefunktionen stiger og falder og man skal vurdere det over tid, men de fleste gange siden har den ligget højt, så det tegner godt. Derudover oplever jeg, at hun har færre ledsmerter, har en god appetit, hoster meget effektivt og i det hele taget er meget glad og positiv.

Det, der fulgte med

Denne type æteriske olier er højfrekvente og af en kvalitet, jeg ikke har oplevet før og super praniske, så de højner og løfter vores egne frekvenser. Vi synes tydeligt, at vi mærker dette løft som en generel styrkelse af vores velbefindende på alle planer og jeg er virkelig taknemmelig for at have fundet dem.

For os har det afgørende været at turde være åbne og fremadskuende omkring behandlingen af vores datters tilstand, at turde kaste os ud i noget, som af mange opfattes som “alternativt”, men som for os føltes helt, helt rigtigt.
Disse æteriske olier er nu blevet en uundværlig del af vores liv. Deres højfrekvente energi harmonerer helt perfekt med den energi vi har herhjemme i vores dybt spirituelle yogaspace. Det er nu langt fra kun for Mirandas skyld, at diffuseren kører hele tiden. F.eks. oplever jeg at min meditation fordybes, når vi diffuser ‘Frankincense’ (denne bruges også som røgelse i katolske kirker). Når vi sidder og laver skoleting, bliver koncentrationen styrket, hvis vi diffuser blandingen ‘Peace and Calming’. Og hvis stemningen bare generelt trænger til et løft, så diffuser vi ‘Joy.’ Det vidunderlige er, at virkningen indtræder nærmest med det samme og på meget kort tid er man der, hvor man ønsker at være. I ro, i hjertet, i sig selv.

Gammel Visdom

Denne viden om æteriske olier er uendelig gammel. Man ved, at de tidligste kulturer i Mesopotamien, Egypten, Kina og Indien brugte æteriske olier, både til medicinske, hygiejniske, Kropsplejende og åndelige formål.
Mange steder i Asien og faktisk også i vores del af verden føres traditionernes visdom videre - ofte i åndelige, spirituelle sammenhænge.

‘Frankincense’ var den røgelse, som de tre vise mænd gav til Jesusbarnet, så mon ikke dette kan ses som et bevis på, at det åbner og fordyber hjerteenergien, som mange mener, var Jesu egentlige budskab?
Vi kan i hvert fald tydeligt mærke, hvordan lige præcis æteriske olier af denne kaliber hjælper os med at leve et liv med usædvanlige valg, hvor vi tør leve helt og fuldt efter hjertet.

Cystisk Fibrose rammer 12 -15  børn hvert år i Danmark.
Lidelsen skyldes en genfejl, som påvirker cellemembranernes transport af salt og vand, hvilket gør alt sekret mere tykt og sejt, end det er hos en rask person. Ved at blokere f.eks. galdegangen og kanalen mellem bugspytkirtlen og tolvfingertarmen, nedsætter det seje sekret madoptagelsen. Ofte er det dog i lungerne, at sygdommen mest skaber problemer, idet slimen i lungerne er så tykt, at der dannes et alt for gunstigt miljø for bakterier og svampe. Meget ofte har CF'ere (mennesker med cystisk fibrose) en eller flere kroniske bakterielle infektioner eller svampeinfektioner.

Links
Lydhealing med Camilla Lund Sørensen
Saras blog: EtLivUdenfor.dk

august 2015

 

Læs flere artikler i: