Havesalat - for forårselskere og andre vegetarer.

Næst efter kærlighed, er taknemmelighed nok den vigtigste følelse, vi mennesker kan præstere. Og denne havesalat; det at få lov at stå med udsigt over en sø og bygge den, det at være i det sarte forårslys sammen med min familie og deres forskellige havesysler; det at være menneske på Jordkloden gjorde i dag undertegnede uendeligt taknemmelig - både for det specifikke: alle ingredienserne, mit lille intermistiske havekøkken, og det faktum at jeg ejer en kniv og en flaske olivenolie, og også for alt det indlysende, som både er overordnet og fundamentalt: mit gode helbred og min vidunderlige familie, Guds frie natur.

Og ikke fordi, jeg skal tude, men til dem der ikke kender min historie: Dette kommer fra en kvinde som har været utrolig pengemæssigt begrænset i en lang periode som enlig studerende mor (før der kom rigtig gode ordninger for sådanne), og har hængt ud over afgrunden og været meget meget tæt på at dø af kræft. Og som har været så vanvittigt heldig, at jeg i dag lever et liv som mor til fire i en halvstor lejlighed i København sammen med en vidunderlig mand. Jeg ved - hver eneste dag - at jeg har meget at være taknemmelig for. Og i dag, i forårslyset og mens jeg stegte pebre med udsigt over søen, vidste jeg det bare endnu mere. 

Havesalat - husk at tilsætte taknemmelighed. 

Jeg snittede fire røde pebre i luften over en rygende varm pande (for i Afrika kan alle kvinder lave mad uden et bord, som en af mine berejste veninder en dag, lidt i sjov, sagde). Lod dem brænde lidt på i en god olivenolie, for det klæder rød peber. Rodede rundt i ny og næ, og skrev lidt på min rejseblog. Ret overskudagtigt føltes det, men det var også søndag og min mand havde den midste på armen, mens han ryddede op i haven. God karma må man sige. Op i skålen med pebrene, og derefter tre skrællede og skivede i halvmåner, squash. De skal have lidt længere tid, squash, synes jeg - ellers er der en bitter bismag, som vi ikke bryder os om her i huset. Især ikke børnene. Også olivenolie her, og lidt hvidløg. Da de var ved at være færdige, kom jeg små bitte broccolibuketter i (ligeledes snittet på "afrikansk" maner), en halv pose edamme bønner og en sjat vand. Så det lige kunne dampe lidt. Måske faktisk et par deciliter vand, inden det blev helt færdigt. Og ned i skålen med det også, på med en god vinagrette.

Færdig arbejde. En vid-und-er-lig salat. Efter det bedste salatprincip nogensinde: Brug det, du har. Kæl om hver ingrediens. Byg salaten med kærlighed og taknemmelighed - og tilsæt en god vinagrette, for eksempel: Verdens aller aller bedste salatdressing som jeg har delt her på sitet. Eller for eksempel den, jeg brugte i dag og som jeg deler opskriften på nedenfor. Der er til en flaskefuld, og den holder fint nogle måneder, så bare klø på. 

Havesalat med tilbehør, som gør det til et komplet familiemåltid til seks personer. Herunder dem, der ikke er vegetarer.

Dertil en pose fuldkornspasta, så små barnemaver kunne blive godt mætte; lidt ost at rive over og den gode øko fra Heinz til de to yngste. Og så var det, at min teenagedatter ikke lige var vegetar og jeg måtte lave nogle rejer på den hurtige måde. En halv liter frostrejer på en meget varm pande, lidt hakket hvidløg og noget panang-curry af den færdige paste-slags. Curryen kan man bare røre ud i noget af al den væde, rejerne kaster af sig. Jeg brugte nok en spiseskefuld. Det er stærkt, men også utrolig dejligt. Altså hvis man kan lide rejer. Og hvis man husker at tage dem af varmen, før de bliver hårde. Det er så sørgeligt at spise rejer, der har fået for meget. Så beware! De skal kun lige varmes igennem; hvis de koger blot tre minutter begynder de at blive hårde og det er en skam. Men til gengæld skal retten laves for fuld drøn, der skal være rigtig knald på varmen. Elles bliver det altså lidt underligt. 

Den gode vinagrette ligner verdens aller aller bedste salatdressing

1 dl olivenolie, 1 dl god, god, soya, 1 spsk sesamolie, 3 spsk ristede sesamfrø (brænd dem ikke på, så smager de af flæskesvær -adrv), 3 spsk balsamico, 2 spsk hvidvinseddike (men stem lige syren af, så du selv kan lide din dressing, ikk?) eller citronsaft. Hvis man laver denne vinagrette med eddike og ikke citronsaft, kan den holde næsten uendeligt. Det kan den i princippet også med citron, men smagen ændrer sig mere undervejs. Ryst det sammen i halvlitersflaske eller et syltetøjsglas og smag dig frem til en balance mellem sødt, surt, stærkt og aromatisk. Den skal være varm og salt og smage af sesam, uden at blive kvalm. Det er en fin balance. Kan ikke bruges til at stege i, da sesamolie ikke tåler opvarmning særlig godt. Men er til gengæld skøn at have klar til at fyre over varme og kolde grøntsager og ris og andet nam-nam.

God fornøjelse og appetit. 

Ingredienserne på listeform:

Salaten: 4 røde pebre - 4 fed hvidløg - 3 squash - 1 pose edamme bønner (dem uden bælg) - 1 broccoli, måske halvanden - olivenolie

Vinagrette til en hel flaske vinagrette: 1 dl olivenolie - 1 dl soya - 1 spsk sesamolie - 3 spsk ristede sesamfrø - 3 spsk balsamico - 2 spsk hvidvinseddike.

Varme rejer: 1/2 liter frosne rejer - 2 fed hvidløg, hakket - 1 spsk panang curry paste

april 2013

Læs flere artikler i: