Håndlavet håndcreme og ditto skrubbe. Med kakao og kaffe og bivoks.

Du kan nå det endnu, hvis du ellers har bivoks på lager. At lave den totalt overskudsagtige økologsike hjemmelavede specielle luksus-julegave eller værtindegave til julevisitterne. Det er helt genialt - jeg faldt over det på en eller anden blog eller på pinterest, og jeg kan ikke give credit det rigtige sted, for jeg kan simpelthen ikke huske, hvor det var. Men altså. At lave håndcreme og skrubbecreme som barer, ligesom stykker sæbe, er totalt vildt praktisk. Og sjovt. Især hvis man har silikoneforme i sjove faconer, måske endda de helt små til chokolade. Når nu man aldrig får lavet hjemmelavet chokolade, kan de bruges til det her, som godt nok er meget lettere.

En håndcreme-bar, eller salve-bar eller skrubbe-creme-bar fungerer ligesom en sæbe. Når man vil have creme på hænderne, gnider man dem rundt i håndfladerne, hvorved fedtstofferne og bivoksen smelter og lidt creme bliver overført til huden. Der er ikke vand i cremen, og derfor heller ikke emulgerende stoffer, som for nogle mennesker (herunder undertegnede) skaber problemer. Cremen bliver aldrig klam, fordi der lige røg nogle børnefingre med remoulade ned i bøtten, den bliver heller aldrig brugt op på tre minutter af en toårig, som skal smøre sit velour-sæt ind i den, og den kan ligge lige så fint ved siden af sæben lige dér til højre for vasken. Og vigtigst: Du har selv lavet den, du ved præcis, hvad der er i. Det er nu egentlig meget rart, faktisk.

Som værtindegave kræver den lidt forklaring, men man kan jo skrive et fint kort eller henvise til artiklen her. 

Jeg laver det på slump, men forholdet er nogenlunde således: To dele fedt, en del bivoks, enkelte dråber æterisk olie, hvis man synes.

Dybest set skal man bare smelte det. Brug fedt, som bliver hårdt igen ved stuetemperatur med mindre du gerne vil opbevare din bar på køl. Dog kan man godt slippe af sted med at komme en vis mængde mere flydende olie (som ex olivenolie, der er åh så skøt for hænderne) i cremen, fordi bivoks til gengæld bliver så afsindig hårdt ved stuetemperatur. Men det kan ikke være det hele.

Altså kakaosmør og kokosfedt som den ene tredjedel. Det er mine favoritter. Bivoksen klipper jeg i småstykker, inden jeg smelter det hele sammen i en tykbundet gryde. Når det er helt jævt hælder jeg det i små silikoneforme til små fine kager eller til chokolade. Hjerter og stjerner er jo vældig fine. Jeg tilsatte noget så yndigt, som lavendelolie til min håndcreme-bar - lavendelolie, som jeg helt selv har købt i Provence på et yndigt marked ved havet. Iiiihhh sikke en duft at solskin, jeg bliver næsten helt melankolsk her midt i den Nordiske Mørke Vinter.

En skrubbecreme skal ud over ovenstående indeholde noget, som skrubber. Jeg kan godt lide kaffegrums, himmalayasalt (groft) og sukker. Mest kaffe. Her kan man med fordel også tilføje lidt honning, som gør alt muligt godt for huden. Jeg tilsætter kaffe, jeg allerede har lavet dejlig espresso af til blandingen er temmelig tyk, inden jeg hælder på forme. 

Stil det koldt, til det samler sig og vend det ud. Hvis man er rigtig tjekket, kan man jo støbe en snor ind i, så man kan hænge dimsen op på væggen i badeværelset. Men det er måske også lige ambitiøst nok. Pak ind i plastic, hvis den skal gives væk, ellers fedter det i sagens natur rigtig meget. 

Og en lille ekstra info-ting. Det gode ved bivoks er, at den gør at fedtstofferne bliver siddende på hænderne (eller albuerne eller whatever) længe. Det kan mine hænder godt lide. Især om vinteren. I skrubbeversionen er bivoksen ret beset ikke nødvendig, men den er lidt dejlig og så holder den jo sammen på det hele, så man kan støbe barerne. 

 

22. december 2013

Læs flere artikler i: