Grøn genbrugsløve

FOTO - Thomas Felumb
FOTO - Thomas Felumb
FOTO - Thomas Felumb
FOTO - Thomas Felumb

Det her er et af de første hæklede dyr, og det er dén første fra Line Weggers bog 'Strikkede og hæklede dyr i lange baner', som jeg købte i 2006; samme år som jeg fik mit andet barn.

Den er lavet i rester af bomuld, noget Ægyptisk mercericeret noget, fyldet er fra en pude, der lige fik klippet et hul i dagens anledning. Øjnene er rester af uldgarn fra strømpeproduktion, næsen en stofbetrukket knap. Manken er noget multifarvet uldgarn, jeg købte engang jeg lavede spidse børnehuer med multifarvet top og kant - en multifarve, jeg senere fortrød - den var alligevel for spraglet. Men her fandt den sin mening; her passer den godt til løven.

Jeg synes, at Line Weggers bog er rigtig god at begynde med, hvis man gerne vil hækle dyr - fordi mange af dem kører efter samme systemer, og er retså lette. Personligt er jeg træt af at lave dem efter den model nu; men jeg har osgå lavet 10-12 stykker vil jeg tro. Jeg endte med at købe samme uldgarn som hun anbefaler i bogen, simpelthen for at få det hele til at gå op - og fordi Liv (min store pige der nu er næsten 13 år) på dét tidspunkt meget gerne ville have hæklede dyr der lignede billederne i bogen fuldkommen. Så det fik hun - næsten.

Men ellers: Brug uldgarn der svarer til strik pinde 5-7 og hækl med nål nr 3 - så blir det fast nok.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan jo nok godt lånes på biblioteket.

Læs flere artikler i: