Giv slip på sukkerforbud og se, hvad der sker - hvis du tør

Mor  har brug for god espressokaffe
Mor har brug for god espressokaffe
Fjord spiser godt lokalt brød - uden spelt
Fjord spiser godt lokalt brød - uden spelt

Dette er den første artikel i en serie om, hvad der skete, da vi gav slip på sukkerforbuddet - så meget, som vi autentisk kunne. Om tankerne der ligger bag, overvejelserne og kvababbelserne (et ord, jeg vist aldrig har skrevet før), og om de nye perspektiver der åbner sig i kølvandet på denne beslutning. Den er skrevet, mens vi rejste rundt i Europa i tre måneder i bil, mere nøjagtig i juli måned 2012 i Portugal så vidt, jeg lige husker. 

Børnemagt, fri opdragelse eller hvad?

Vi udøver lederskab i vores familie, vi voksne bestemmer, fordi vi har ansvaret og overblikket, og fordi det at bestemme er en stor del af vores omsorg for vores børn. Helt lavpraktisk handler det også om at børn ikke kan selv. Det er os der køber ind, tilbereder maden (knive og ild er ikke godt i hænderne på toårige uden voksenopsyn), gør rent efter det.

Hvad vil det sige at give slip?

At give slip betyder derfor ikke total frihed. Det er en umulig illusion, givet grænserne nævnt ovenfor.

1. Sig nu bare ja.
At give slip betyder i høj grad at sige ja, når man bliver spurgt og at lade ungerne vælge selv. Er der nutella på bordet, må de få det  - så meget de vil. Er der is på cafeen må de få det, er det en bestemt slags chips der er sagen, er det dem vi køber (selvom jeg er meget skeptisk mht E624-6, men det er en anden sag). 

2. Flyt fokus
Og så betyder det at holde op med at bekymre sig, at vægte det anderledes. Fordi vi tror på at børn spiser, hvis man giver dem mad, ligesom de sover, hvis man putter dem i seng. Så naturligvis tilbyder vi også ungerne mad, og taler med dem om at det har de altså også brug for, muffins kan ikke gøre det alene. Men vi tager det ikke så tungt, hvis det ender med kage. Pyt, det er ikke så vigtigt lige nu. 

3. Vær autentisk. 
Hvis du vælger at give slip på grænserne, så skal du være autentisk omkring det (ligesom med alt andet). Det betyder, at du selv skal tage ansvaret for den indre kamp det er i dig (det er ikke børnenes problem) og at du skal sige ja og nej når du mener det - men uden bebrejdelser og dobbelt-budskaber. Sig ja, og hvis du virkelig ikke kan klare det mere, så sig det. At du ikke kan holde det ud, og der lige må være en pause af den grund.

En balance, en mellemvej, hvor du kan give slip og alligevel ikke servere vanvittigt meget sukker.

Hvis man vil forebygge sukker-plageri og samtidig give slip, kan man vælge denne strategi, som indeholder en hel del helse samtidig:

1. Sig ja, hvis de spørger.

2. Tilbyd mad mange gange dagligt, også i mange kontekster (mad ved tv, mad ved højtlæsning, mad i bilen, på cyklen, i haven, sågar i badekaret). Der findes rigtig meget rimelig sund håndholdt mad, se  liste nedenfor.

3. Vær klar over, at du giver slip og gør det uden bebrejdelser, hverken rettet mod dig selv eller mod børnene.

4. Vær evt også klar over hvorfor du giver slip, hvad er det du hellere vil. Vores helt store give slip projekt hang sammen med en 90 dages rejse, hvor det simpelthen var vigtigere for os at lave noget andet end havregrød, vigtigere for os at lære dem noget andet end kostvaner, vigtigere for os at sanse og leve og se og være sammen end at være ernæringsmæssigt korrekte. Og mange gange var kage i øvrigt det sundeste, vi kunne give dem (hellere kage, lavet af æg, sukker og mel, end slik, men mere om det en anden gang.)

5. Vær autentisk omkring det. Du har truffet et valg, det er du fri til at gøre. Du skal hverken forsvare eller forklare. Og hvis du pludselig får nok, og synes at nu er det for meget, nu skal der dælme ædes nogle hirseflager, så må du selv fortælle det og selv gå ud og købe noget hirse. Stille og roligt. Det er okay; det er dig der er lederen (evt sammen med dine børns anden forælder).

Lidt mere om, hvorfor og hvordan vi gør det

Vi giver slip fordi vi ikke vil bruge al vores lederkraft på at debattere sukker, og fordi vi ønsker at vores børn får et afslappet og kærligt forhold til mad. Det er ikke udelukkende af nød (altså rejsen), men også et spørgsmål om en bevidst beslutning om, hvad vi synes er vigtigt at arbejde med og fokusere på. Og et valg, en tillid til børnenes natur:

Vi tror på, at børn spiser, hvis de får mad. Og at trangen til sukker handler om forbuddet og om relationen, ikke om sukkeret. Hvis de ikke møder et nej, er et ja u-interessant, og isene bliver liggende på cafe-bordet, mens de spæner over på legepladsen.

Og vi kan se, det virker fint. Vores børn er sunde og stærke, spiser masser af rigtig substantiel mad, er slanke og raske og glade og udvikler sig som de skal, sover om natten, stiller tinteresserede spørgsmål om verden og livet, pjatter og leger, læser, tegner, synger, fantaserer, laver ballade. Dette til trods for at de (næsten) må få alle de chokoladekiks (mm), de orker at spise.

I praksis

Her er listen, som jeg kan skyde den fra hoften, over små nemme måltider man kan sætte foran ungerne, inden de bliver så sultne, at de overvældes af sukkertrang. Jeg synes den er banal, men nogle gange er det jo lige det, man har brug for; noget der er ganske konkret.

Rimelig sund håndholdt mad

1. hasselnødder, gerne bagt v 100 grader i 40 minutter og afskallet i viskestykke - i øvrigt noget ungerne ofte synes er ret sjovt

2. mandler, gerne smuttede, gerne lagt i blød så de er store og søde og bløde. eller med salt eller sukker

3. peanuts; er er maser af det værdifulde B12 vitamin som mange børn faktisk får for lidt af, og gode proteiner. vær ikke så bange for salt, det går nok. Også her får de nok, ungerne.

4. cashewnødder er nok de sundeste nødder der findes, spis dem i store mængder også selvom de er dyre

5. tænk selv videre på nødde- og kerneområdet, der er meget at finde her. Tjek din lokale grønthandler, om der er noget du ikk kender og som dine unger elsker. Prøv dig frem. Små fine skåle eller kopper, med overskuelige mængder vækker altid lykke hos de små. 

6. Rosiner og anden tørret frugt. Køb de økologiske, så de ikke er kemisk tørret. Eller gør hvad I vil, jeg vælger økoversionen her. 

7. Knækbrød, det tynde og sprøde. Med smør, peanutbutter, honning, tahina, ost, chorizo - hvad nu kan lide. Klap sammen er praktisk.

8. Brød i det hele taget, tænk selv her. 

9. Ost i stave, ikke de klamme ostehaps, men rigtig ost skåret i stave. Evt serveret med små tandstikker at tage dem med, det synes børn er sjovt

10. Tørret pølse måske?

11. Frugt skåret ud, evt med noget at dyppe i

12. Grøntsager skåret ud, evt med dip

13. brikjuice, et glas mælk? En lille yoghurt med lidt knas

14. oliven

Okay - I kan selv tænke, og selv finde på.

Om serveringen

Det er et godt tip at servere det i små yndige skåle eller bøtter, børnemængder i børnehænders størrelse. Og lad det stå fremme (det af det der ikke bliver dårligt), så det ikke er dig der bestemmer hvornår de spiser, så de lige kan gnanke når de har tid.

Man kan bare lægge nogle vådservietter eller en opvredet klud i nærheden og hen ad vejen få lært dem at bruge den. Eller leve med at man må rydde lidt op på et tidspunkt. 

juli 2012

Læs flere artikler i: