Film og computerspil med substans. En hitliste.

En kort og kontant hitliste toppet op med en anelese argumenter. Denne liste er absolut ufærdig. Men det gør den ikke dårlig, det gør den værd at holde øje med.

Edutainment - film

Lillenørd er toppen af poppen. Storenørd kommer lige efter. Kan streames på DR ganske gratis (eller fordi vi har betalt skat og licens). Skæg med tal og bogstaver og ord er ligeledes godt TV. Vil man have tosprogede børn, findes det samme fra BBC, her hedder det Sesame Streat. 

Edutainment spil: Pixeline gør det rigtig godt med lærings-spil, husk dog at tjekke om det er det ene eller det andet. Pixeline goes to london og Pixeline i bogstavjunglen er favoritterne lige for tiden, men vi har ærlig talt bare købt hele striben. Det magiske bibliotek er også fint, og ja - faktisk har de alle haft noget at byde på. Så hvor skal man starte? Med sit barns alder. Læs på æsken, og køb evt Silkespillene først, de er rettet mod de lidt yngre børn. Større kan sagtens få glæde af dem, blot i kortere tid. 

Men tjek den her hjemmeside ud, den er mægtig fin og bliver løbende opdateret. Det er en edutaimentsamling, min mand laver - primært fordi vi hjemmeskoler Storm. Oninelæring.dk hedder den.

Apple apps i edutainmentkategorien findes der jo et mylder af. Skyder lige fra hoften:

Hele serien fra Fusentasterne, undtaget tossekassen, har været virkelig alle pengene værd her i huset. Alle de tre yngste, har hygget sig gevaldigt, visuelt har de lidt retro-effekt, som vi voksne kan lide, de er intuitive, lærerige, sjove og fint afbalancerede. Selv den yngste på kun et år, nyder især 'ordspillet'. 

Lolas matematik-tog og Lolas alfabettog. Kommer i en lite-version med letteste bane, så man kan teste om det fanger an. Det gjorde det her. Når man køber det, får man det i mange sprogversioner samtidig. Ret smart, hvis man gerne vil lære børnene flere sprog, eller har flersprogede børn...

Hundreds. Logik-agtigt spil. Fantastisk sjovt. I den dyre ende (32 kroner), men som Storm sagde: Man bliver glad af det her spil - også når man ikke klarer det. Det er grafisk smukt, det er intuitivt, instruktivt, udfordrende, sjovt. Og så - helt pædagogagtigt sagt - lærer man om forholdet mellem tallene op til hundrede. Ret smart når børn skal udvikle matematisk forståelse. Klart effektfuldt - og LANGT sjovere end linealer, talrækker, tabeller.

World of Goo. Et skørt og fint univers, tro mod det meste basal fysik, kræver en del opfindsomhed og tålmodighed. Rigtig hyggeligt. Man lærer en del om konstruktion, tyngde og balance, vil jeg mene. 

 

Computerspil til wii

Mini-Ninja er et mægtig fint spil, et hyggeligt og sjovt univers, en spændende historie. Når man klarer en modstander (nedkæmper en samuraj) befrier man i virkeligheden et dyr fra en forbandelse, som har gjort den til samuraj. Smart fundet på til os mødre, som ikke bryder os om vold. Banerne er forskellige, grafikken medrivende, uden at være dramatisk, plottet simpelt og alligevel dragende. Fængsende spil.

De skøre kaniner er dejlig fjollet, man griner meget. Og får - især i det hvor de skal op til månen - mulighed for at tale en masse om den moderne verdens kompleksitet, om pengene, forbrugssamfundet, trædemøllen. Om moral og materialisme, brug og smid væk kultur og samtidig om at sætte sig et mål og nå det, eller i hvert fald have det vældig sjovt undervejs. Og om at vejen måske er målet. Et virkelig pjattet, fjolle spil med laaaange baner og masser af humor og så med den der kant, som gør det morsomme alvorligt, giver det den substans, jeg nævner i overskriften for denne artikel. 

Skylanders er det store hit for tiden, og forbindelsen mellem legetøjet og spillet fungerer godt, synes jeg. Først tænkte vi, at det var da godt nok en smart måde at hive penge op af lommen på de voksne, men egentlig er det en måde at give legetøjet en historie og dermed inspiration til mange gode lege. En skylander-figur koster ikke mere end et af de halvstore Schleik-dyr. Og spillet bygger faktisk på en del samarbejde og rummer nogle fine baner. Der er tekst under, når der bliver fortalt, hvad der inspirerer til at lære at læse. Universet er sjovt, kreativt og plottet er sådan set fint, alle de mange narrationer der ligger bag, danner grobund for mange tanker om eventyret. Begge spil fra skylanders er spillet igennem med stor fornøjelse.

Familiespillene wii family trainer og wii sports og det med balancebrættet (wii fit plus) har vi også haft meget fælles sjov ud af. Her kan alle være med, mor bliver ikke søsyg og selv de allermindste børn kan deltage i bowling og skihop og den slags. 

Lille Konge er et strategi-agtigt spil, som Storm og far har spillet sammen. Der er nogle fine små fortællinger, spillet bygger på; og et univers af prinsesser, der skal reddes og som alle er vidunderlige selvom de er meget forskellige. Billedsproget er unikt, meget svævende og fint, og udfordringerne faktisk ret mystificerende, ofte er man nødt til at tænke sig grundigt om for at klare de forskellige del-elementer i spillet. Når man tror, man er helt igennem, tager spillet en virkelig overraskende drejning. Det er skønt at bruge mange timer på, og det er nødvendigt at gøre det sammen, børn kan ikke gøre det alene, ikke små børn anyway. Spillet findes vist ikke på dansk. 

 

Legospillene til wii har været et mægtigt hit. Kan kun anbefales. Historierne er de velkendte: Harry Potter, Batman, Indiana Jones, Pirates of the caribbeans og senest The Lord of the Rings. Historiene holder jo, det ved vi fra bøger og film - og Legos spilversioner er rimelig tro mod de oprindelige narrationer; giver en fin fortælling - uden sprog i øvrigt - og i det omfang der er vold, er de fortalt på en måde, man kan rumme også når man er følsom og også når man er lille. Det er lego der går i stykker, det er til at rumme. Opgaverne kræver ofte en del tankevirksomhed på den gode måde for at komme igennem. 

Favoritfilm, spillefilmslængde for børn. Jeg nævner her film, som mine børn på 4 og syv år kan se, uden at blive bange. Det er film, jeg synes man skal se sammen.

Bennys Badekar. En fantastisk histoire, og ren retro. Billedesproget er legende, sjovt, man får lyst til at finde farveladen frem bagefter og udfolde sig. Desuden er musikken dygtigt bygget, vi danser altid, når vi ser Bennys Badekar. Historien er skønt kaotisk, fortalt slow og alligevel overraskende. 

Shrek-serien, mest af alt Shrek 1: Det her er jo bare en god film. Man skal se den på engelsk selv, det er rigtig meget finere. Den er jo - som så mange Pixar film - af meget høj kvalitet og taler både til børn og voksne. Shrek universet har en fin balance, syens jeg, og de mange eventyr-referencer inspirerer til højtlæsning og snak om eventyrlige karakterer og historier. Og så handler historiern både om venskab og romantisk kærlighed, om retfærdighed og tolerance, og om at turde være sig selv. Det er jo ret fint.

Den gamle Robin Hood film. En klassiker. En meget fin klassiker. Den er dramatisk uden at være voldsom, og den er bare smukt fortalt.

Harry Potter. Der er ingen grund til at anmelde Harry Potter. Her vil jeg blot sige, at jeg synes den første film er mest eventyrlig, og kan ses af relativt små børn. De skal hjælpes igennem en enkelt scene med en bog der skriger, og så afslutningen med Vodemort der jo 'sidder' bagpå Quirrils hovede. Det ser lidt klamt ud, når man er lille (også når man er mig, faktisk), men lærer mand dem at sætte ord på det, og skruer man ned for lyden første gang, de ser det, er det faktisk okay. Det er også godt at lære at håndtere at blive en lille smule forskrækket. Jeg vil anbefale, at man ser filmen igennem selv dagen inden man introducerer den for sine børn, så man er helt klar på at kunne forklare hvad der sker og kunne kappe lyden når der er lidt uhyggeligt. Men så er det en virkelig fin film. Denne anbefaling er meget vigtig at følge, synes jeg, hvis man vil bevæge sig videre til de efterfølgende film.

Eldorado. En skøn historie, smukke billeder, dejlig musik. Af en eller anden grund er den en stor børnefavorit og bliver set gang på gang.

Over hækken. En fin film, skal ses med voksne; der er meget at forklare og meget drama, komplicerede spil i relationerne. Men det er ikke noget offer, det er en rigtig sjov film - dens kommentarer til vores forhold til mad er godt gjort. Altså sjove. Disse velskrevne replikker, er rigt illustreret på billedsiden, og de danner fint grundlag for samtale med børn om vores kultur, og også for egen refleksion. For eksempel slog det mig igen, at vi meget nødig køber mad i papæsker. Mad i papæsker er typisk højt forarbejdede, og har mange e-numre. Mad i papæsker er sikkert meget trygge at køber, hvis man køber ind efter brands og mærkning. Det er mig til stadighed en gåde, hvorfor vi har brug for nøglehullet og ADT og alt det. Er det ikke indlysende om noget er rimelig sundt, og er de ikke oplagt for enhver, at det er den samlede kombination af, hvad vi spiser, der er nøgle-hul eller ej? Er dog stor fortaler for fuld deklaration og energifordeling. Meget praktiske informationer. Men dybest set ikke særlig relevant (i hvert fald ikke det første) når det gælder gulerødder, vel? Okay - røg lidt af sporet her. Over hækken er en fin historie, med mange karakterer, mange ting at tale om, og fine pointer i form af ansvar i relationer, frygt der er større end loyalitet, og loyalitet der er større end sult, om den vestlige kulturs lidt mystiske forhold til mad, og til tider endnu mere mystiske forhold til naturen. Velkommen, si'r jeg bare, i et univers som har mange fine bi-historier, og mange sjove vinkler, og tilstrækkeligt med action til at seksårige drenge gider se med. 

Korte favoritter til når man ikke lige har halvanden time til overs.

Krtek, Den lille Muldvarp: Disse film er ligeosm Pingu uden sprog, så man kan sagtens se dem på youtube. Jeg aner ikke om det er lovligt, men da man ikke kan købe dem, er det sådan vi ser dem. Den lille Muldvarp filmene er også retro, de er utrolig smukke i billedsproget og af meget varierende længde. Filmene har små og store fine temaer, og insprerer til interessante samtaler. Man gider sagtens se med som voksen, om ikke andet så blot fordi de er så smukke.

Tinga Tanga Tales: En BBC produceret serie tror jeg nok det er, meget meget fine film med afrikanske sagt om dyr. Tydelig inspiration fra Krtek, og dog deres egne. Fint fortalt, ikke spor overgearet (måske lige introsangen overgearet). 

Kaj og Andrea. Hvis man skal starte et sted med DR produktioner, er både nye og gamle Kaj og Andrea rigtig fine. Den nye serie, hvor de leger med Karla og Ole, og gennem-spiller eventyr og det store følelsesrepertoire, er fængslende, godt sat sammen, lækkert produceret - ja. Godt børne-TV. Jeg kan for eksempel anbefale afsnittet: 'Tør du', som handler om at gøre noget, man er bange for, klare det og være stærkere bagefter. Det handler også om at turde sige højt at man er bange, og om at være bange for at sige højt ... Samtidig med at det bare er Kaj og Andrea fjollet og sjovt. Klart fint. Eller den hvor de leger Peter Pan og gennemspiller Disneyversionen i en ombygget udgave, der lige kan passe til Kaj og Andrea. Der er ikke et øje tørt. 

Pingu. Vi elsker Pingu. Histoirerne er opbyggelige uden at være rigtig irriterende moraliserende, og legen med modellervoksen giver nogle virkelig sjove effekter til tider. Modsat Bennys Badekar, som giver lyst til selv at male, må man kaste håndklædet i ringen når det kommer til Pingu. Det er simpelthen så dygtigt lavet, hvad der jo er lækkert - men det inspirerer ikke til egen leg. Pingu kan godt være en lille smule glat.

 

Læs flere artikler i: