Et simpelt fredagsmåltid, flået ud af skabet

fredagsmaaltid-3

Til almindelig inspiration, hermed vores fredagsmenu: Bixet sammen efter hyggeligt fredags-eftermiddags-samvær med elsket ven (på udebane), med meget trætte børn, en enkelt på armen og almindelig vi-skal-da-nå-Disneysjov-deadline (uge 32).

Omelet, grøntsager, madder og diverse tilbehør

Sæt en gryde vand over, letsaltet og to stegepander på blus. Frem med æg og bacon, grøntsager som det nu byder sig. Bacon på panden, æg piskes. Først en plain omelet, dernæst en med feta (den anden med feta blev lavet efter jeg havde spist, da der var stor efterspørgsel). Rense og hakke en porre, i gryden med den. Frem med klassikerne: peanutbutter, tahina og (bager)rugbrød - holder altid ved vores bord. På med diverse spise-redskaber, vand og salt. Mere bacon på, væk med fedtet mellem hvert hold. KAN ikke lide svinefedt, heller ikke i mine børns kroppe. Næste omelet, ned med broccoli. Hakke nogle forårsløg, skrælle nogle gulerødder. Ved at være der, så er det bare mere bacon og en vinagrette over grøntsager der fiskes op med hulske: Mens de er dampende varme en slat æbleeddike, et skvæt citronsaft, noget olivenolie, en god sjat soya (vi har kikkoman for tiden - syns ikke den rigtig smager af noget - syns det skal være rigtig Tamari for at du), godt med friskkværnet peber til sidst. På med kulsyre fra sodastreameren, og så er der mam til seks personer, herunder en baby. 17 minutter, væsgo.

fredagsmaaltid-1Vi var der altså allesammen, men man kan kun se Fjord fra denne vinkel

Opskrifter

2-3 æg pisket med fløde og salt, stegt på keramisk slip let pande dog med en god klat ghee (eller smør), fordi det smager godt. Derfor er det vigtigt ikke at brænde smørret, for dét smager ikke godt.

En plain og to med feta, den gode feta ca 1/4 blok smuldret når omeletten er ved at være der. Så lukker man om fetaen og får den færdig ved relativt lavt blus.

hele 3 pakker bacon, mindre kunne ikke lige gøre det, den flade slags stegt langsomt, ud med fedtet.

4 skiver rugbrød

peanutbutter (Urtekrams den crunchy, her skal man bare sørge for at få den uden palmeolie, den der er ren peanut)

tahina (her er det Urtekrams igen, bedst som pålæg - den anden, den flydende er bedre til andre formål. Og bare bedre)

et forårsløg hakket

en vældig stor porre, en broccoli

2 gulerødder

Det var, hvad vi spiste og vi spiste det hele (bortset fra 3. omgang bacon, som blev stegt mens måltidet blev afsluttet da der var kamp om bacon). Det var en stor fornøjelse. Der var mad til baby, mad til alle børnenes smagsløg, vege-mad til mor her, en teenage-favorit (omelet med feta). Det var egentlig værd at gentage.

fredagsmaaltid-4
Tre unger foran Disneysjov

Og Disney-lækkerier, det skal man jo også have. Vi er i hvert fald i den situation, at vi har en seksårig søn, som virkelig går op i det med Disneysjov, og faktisk må jeg sande, at det er en ret hyggelig fase (vi havde den også, da Liv var 6-7 år): en samlingsplads hvor vi alle glor på det samme, eneste TVprogram og guffer lækkerier og 'lander' inden weekenden. Det er heldigvis ikke religion, vi kan godt komme for sent eller springe over eller se det hos nogle venner, men når det er, er det faktisk ok hyggeligt. Fælles. Vi ææææælsker jo fælles.

fredagsmaaltid-2Vi kunne ikke lige koncentrere os om skærmen i en hel time

Liv lavede denne dessert til os i fredags:

  • Tre slags is, to kugler til hver som man nu foretrækker det (flot husket af min store datter, hvem der kan lide hvad)
  • Flødeskum i fin sprøjtetylle, så det også pynter
  • Købe-chokoladesauce som vi ikke (længere) er for fine til
  • Vaffelrør, som vi kunne være for fine til (da det ikke er rart at læse hvad der er i dem), men som er meget elsket blandt især drengene i familien
  • Pyntedims fra supermarked
  • Et stykke købe-brownie
  • Flot arrangeret på den lynhurtige måde, da ugens tv-begivenhed var skudt i gang. Ingen spiste op. Men alle var meget glade.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Update 2023

Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har de sidste mange år levet vegansk og glutenfrit men har valgt at lade alle vores gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Man kan ikke redigere sin fortid :)

Kampen mod sofaopdragelse - Kapitel 2
Noget thai-agtigt med rejer

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)