Brownie

små browniefirkanter skåret ud og klar til servering
små browniefirkanter skåret ud og klar til servering
En hel bradepandefuld af den syndigste af chokoladekagerne
En hel bradepandefuld af den syndigste af chokoladekagerne

Brownie med det hele, også spelt.

Her er en helt klassisk brownieopskrift, med masser af sukker, masser af smør, masser af chokolade, næsten intet mel, godt med æg. Brownie er ikke sundt, og det skal det heller ikke være. Til gengæld skal en bradepandefuld være nok til mindst tyve mennesker. Synes jeg. Jeg tror hverken min mand eller min store datter er enige. Men jeg bager den gerne til dem alligevel.

Allerbedst medf bær og flødeskum til. Fordi man kan spise mere brownie, når man får hindbær til. Ikke for at være sund på nogen måde. Brownie er ikke for at være sund. Brownie er fordi, livet er dejlgit. 

Ingredienser 

200 g chokolade ( 70-80%)

500 g rørsukker

480g smør

6 æg

180g hvedemel, gerne spelt why not: brownie skal alligevel ikke hæve

9 spsk kakao, eller ca 75 g

1 vaniljestang, skil kornene i noget af sukkeret

100 g valnødder, hvis man kan lide valnødder

Så er det bare i gang

Tag smør ud af køleskabet, det skal blive blødt på køkkenbordet. Vej alting af, og bland alt det tørre sammen. Sæt vandbad over, og smelt chokoladen, mens maskinen kører med smør og sukker.

Rør smør og sukker godt og grundigt sammen. 

Tilsæt æggene et ad gangen.

Hæld den let afkølede chokolade i sukkermassen skiftevis ’det tørre’.

Tilsæt halvdelen af valnødderne.

Læg bagepapir i en bradepande og hæld hele balladen heri. Drys resten af nødderne over.

Bages midt i ovnen: 165-170 grader i ca. 30-35 min. Hellere for lav end for høj varme.

Lad kagen afkøle og skær den i firkanter. Brownie kan fryses. 

Hele ideen med at lave så stor en kage er netop at følge Camilla Plums gode råd: Hvis noget er besværligt at lave, så lav meget af det, når du alligevel er i gang. My favorite. Det er anden gang i dag, jeg refererer til det.

August 2012

Læs flere artikler i: